Øsløs kirke - Vesløs kirke - Arup kirke

 

 

3. søndag efter påske

 

I dag skulle vi efter planen have fejret 75-året for befrielsen med en gudstjeneste i Arup kirke.

 

Hvis ikke på årets andre dage, så er fejringen 4.-5. maj den årlige påmindelse om, at Danmark er frit, men at frihed også koster noget for nogen. Det er også en påmindelse om, at der både dengang og i dag findes mennesker, der kæmper for deres land, for fred og retfærdighe. kke kun for sig selv, men også og især for andre. Et eksempel på det er modstandsfolkene. På forskellige måder og niveauer bidrog de til den kamp. Vi – de fleste – der ikke var født dengang, kan lidt nonchalant og uden den store risiko lege med tanken om, hvor vi mon havde stået, hvis det havde været os. Hvordan vælger man i den situation. Hvordan vælges vejen, der fører til sandheden og livet.

 

For mange af modstandsfolkene var troen af afgørende betydning for at de kastede sig ud i det arbejde. Den ro, de mødte deres skæbne med, den er et billede på, hvad den kristne frihed skænker et menneske – ikke mindst ansigt til ansigt med døden. For mange af dem var drevet af den kristne tro. Det kan man læse ud af deres breve.

 

En af dem var Christian Ulrik Hansen fra Farsø. Han var 19 år, da han blev engageret i modstandskampen i sabotagegrupper, blandt andet Holger Danske. Han var aktiv på den anden side af fjorden. Gestapo fangede han i februar 1944 og efter nogle måneder i Vestre Fængsel blev han henrettet i Ryvangen 23. juni 1944. Der er udgivet en lille bog med afskedsbreve fra hans tid i fængslet.

Han gik i døden med en fuldstændig tillid til sin skaber og frelser. Christian Ulrik Hansen nåede ikke at opleve, at kampen blev vundet og Danmark et frit land. Det følgende er brevet til hans forældre og søskende.

 

Kære alle sammen
Det bliver så mit sidste brev til jer. Om 3 timer vil jeg ikke mere være til. Derfor skal det på en gang være min sidste tak og min sidste hilsen til jer.

Lov mig straks ikke at sørge. Der er intet at sørge over. Jeg ville gerne have sagt farvel til jer inden, men det lader sig åbenbart ikke gøre. Derfor må jeg nu her forsøge at sammenfatte det alt sammen. Først tak, far og mor, for hvad I altid har været for mig, jert offer har været stort; jeg har i mit liv forsøgt at gøre mig værdig til dette offer. I kender mig, I ved, hvad jeg har kæmpet for og dør for. Lad det leve i jer og gøre vort hjem stærkt i tidens storme. Lad det binde jer sammen, I kære fem. Så bliver da disse tre, tro, håb og kærlighed, men størst af disse er kærligheden: Lad kærligheden gro i jer, lad den vokse med ham, som kom herned alene for at bære og sone vor skyld. Også min skyld har han taget på sig. I troen på, at han har taget min synd på sig, i håb om, at han vil tage mig ved hånden og i kærligheden til ham er det, jeg dør. Derfor er det ikke meningsløst, at jeg dør. Tværtimod, der er en dyb og stor mening dermed. Livet og døden er slet ikke modsætninger, de fuldkommengør jo kun hinanden.

Om to timer står Solen op. Så knalder skuddene udover landet. Græsset græder dug, men se, Solen står op og kysser duggen og græsset. Og hjemme i haven åbner blomsterne deres duftende kalke. Rosen gløder. Se Solen står op. Alle I derhjemme. Bøj knæ i solopgangen. Bøj knæ og bed til Ham, der ville give sit liv, for at vi kunne leve. Se, solen stiger op over landet, Guds strålende sol. Græd ikke; thi Gud lever og velsigner. Snart råber Han sit HOLDT ind i denne grædende, lidende verden, snart vil Han erstatte sin kærligheds strenghed med dens mildhed.

Og det skal da være mit allersidste ønske, når freden er inde, tag da et forældreløst tysk barn til jer i stedet for mig. Thi således forlanger Gud det af os, at vi skal være redskaber først for hans strenghed, så for hans mildhed. Gud i vold.
           Christian Ulrik Hansen, Vestre fængsel 23.juni 1944.

 

 

Han viste med sit liv, at man må tage ansvaret for sin holdning og sin mening, og at vi bærer frihedens ansvar for, hvad der sker i dette lille land og rundt omkring os. Han udtrykte også, at når man finder sin grund i den kristne tro og Gud, så står kampen ikke for abstrakte begreber som frihed i sig selv, men det er en kamp for menneskers frihed. Derfor beder han sine forældre om at tage et tysk barn til sig. For når det er en kamp for mennesker, så må kærligheden altid være fortegnet. Og med den så må der komme forsoning, tilgivelse og godhed, når kampen er slut. Kun sådan bliver fred og frihed frugtbart, kun sådan kan livet gro for alle.

 

 

 

Kalender

BegivenhedDato

Koncert i Øsløs kirke med Ida Riegels og Frederik Munk Larsen

Ida Riegels er uddannet cellist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har …

23. jul 19:30
20:30
23. jul 19:30 -
20:30

Orienteringsmøde vedr. menighedsrådsvalg

  Mødet finder sted på Vesløs kro med samme koncept som sidst: tapas-vin-kaffe

11. aug 19:00
21:00
11. aug 19:00 -
21:00