Øsløs kirke - Vesløs kirke - Arup kirke

PÅSKENS GUDSTJENESTER PÅ NETTET

For nogle er tiden nu en lejlighed til at genopdage de nære ting. De får en ny opmærksomhed på nærvær med dem, de deler hus med. Ser naturen springe ud. Læser bøger. For andre er det en uvelkommen isolation, fordi man sidder alene eller er forhindret i at gøre det, man gerne vil. For alle har hverdagen fået en ny alvor, også selv om de fleste kommer sig over Covid-19. For hvad med dem, vi kender, der ikke kan tåle sygdommen?

Af de grunde er påskens gudstjenester er som bekendt aflyst. Desværre. Vi så jo frem til Skærtorsdags fejring af vores fællesskabs måltid; til Langfredags mørke eftertanke og til festen, sangene og opstandelsen Påskedag.

Men altså: stopfodrede som vi er af sundhedsråd og grafiske gengivelser af hvordan den levedygtige coronavirus spredes - ville det heller ikke være helt det samme at sidde tæt ved bordet i kirken og række fadet videre eller at synge de skønne påskesalmer med det i baghovedet, at der virkelig er tryk på udåndingerne, når vi synger...

I påsken kommer derfor refleksioner til helligdagene, der lægges ud på facebooksiden og hjemmesiden. Der findes mange tilgængelige videoandagter på nettet. Og så vil jeg opfordre jer til at tænde for radioen på p1 til de fælles landsdækkende gudstjenester fra Københavns Domkirke.

Vh Gudrun

Palmesøndag 2020.

Teksterne fra den autoriserede Bibel kan læses på: www.bibelselskabet.dk/palmesoendag-fra-anden-raekke

Nu begynder påskeugen. I år kommer ugen for de fleste til at passe til sit kirkelige tilnavn, den stille uge. Helt exceptionelt. For påske er jo for de fleste lig med ferietid, familietid, havetid; vi drømmer måske om at sidde bænket bedsteforældre, unge, børnebørn, onkler og tanter side om side, mens vi rækker silden eller stegen over bordet med mere mad end vi kan spise, mens solen skinner på de gule påskeliljer og den de øvrige løgplanters farvepragt og det grønne, hurtigvoksende græs. Dermed er det vigtige uopnåeligt for os: at kunne færdes frit blandt hinanden, at kunne mødes fysisk. For påskeugen er ensbetydende med liv, med et mylder af mennesker i havecentrene, med at tage i sommerhus i andre landsdele, med gensynsglæde, med samvær.

Omkring og i Jerusalem var det også et mylder af mennesker og en fest op til påske. En aften spiser Jesus sammen med mange andre i Simon den Spedalskes hus i landsbyen Betania nær Jerusalem. Under måltidet kommer en kvinde ind fra gaden. Hun bærer en krukke med nardusolie og går hen til Jesus og hælder olien over hans hoved uden at sige noget. Olien er en formue værd og kvinden bruger det hele på Jesus lige dér. Hvad er nu det for noget, tænker nogle af de tilstedeværende. Hvad laver hun overhovedet der? Og hvorfor bruger hun al olien på Jesus? Den er jo spildt!

Men Jesus forsvarer hende. Hendes handling er et udtryk for kærlighed, for godhed imod ham. Hun giver alt til ham lige dér på en overraskende og for andre ufornuftig måde og uden ord. De andre er tilskuere og opfører sig som tilskuere: kommenterer hvad hun kunne have gjort bedre eller anderledes, hvad de ville have gjort anderledes og bedre. Hvis de altså havde gjort noget. Men de kikkede og vurderede.

Tilskuerens rolle kender vi. Hvem har ikke ledet et fodboldhold meget bedre end træneren? Ført politik klogere end politikerne? Vi er både tilskuere til og kommentatorer på andres handlinger, men mest og værst er vi tilskuere og kommentatorer på os selv. Vi bliver forsigtige, fordi vi hele tiden skal se på os selv udefra og vurdere det, vi gør: om det er godt nok, fint nok, avanceret nok og om vi ser godt ud, mens det sker.

Når vi ser på børn og sukker: ”hvem der bare var barn igen.” så er det ikke for at opleve barndommens ubekymrethed – for børn har masser af bekymringer - så er det for at opleve barndommens fuldstændige optagethed. Børn går op i deres leg, de er nærmest ét med den. Det ved enhver, der har prøvet at afbryde et barns leg og fået et stort, rungende nej. De har glemt sig selv. Kvinden i fortællingen har glemt sig selv og er bare tilstede i sin kærlighed og taknemmelighed. Lige dér bliver livet let og givende: når vi glemmer os selv og bare gør det, vi må gøre, om det er for os selv eller for de mennesker, der er omkring os.

Jesus forsvarer kvindens handling og tager imod hendes gavmildhed. Hun gir det hele væk ligesom Gud gav alt væk. Gud kastede sin kærlighed i grams uden at spørge om hvad han får til gengæld for den kærlighed. Det handler påsken om: at Gud gav alt det, han havde, til os. Gud giver alt for intet.

Skærtorsdag 2020

Skærtorsdags tekster: https://www.bibelselskabet.dk/skaertorsdag-fra-anden-raekke

”I er ikke alle rene.” lyder det i teksten til Skærtorsdag.
Nej. Det ved vi nu. Efter fire uger med så meget håndvask og håndsprit, at hænderne længes efter fred og ro. Efter fire uger med bevidstheden om, vi udgør en smittefare for andre alene ved vores tilstedeværelse og at andre også udsætter os for smitte, hvis de kommer for tæt på. Eller måske udgør vi en smittefare. Vi ved det ikke helt, for få bliver testede, nogle får symptomer, virus kan ikke ses, heller ikke altid i et mikroskop, når de har hægtet sig fast på en celle og lever gennem dem. Så vi må vaske, spritte og holde afstand for en sikkerheds skyld. For nogen tid siden, før corona-tiden, var der fornyet opmærksomhed på gode bakterier og på det skadelige i klinisk rene miljøer. For det, der renser, slår også ihjel. Men vil man efter dette høre det velkendte ord om, at 7 pund skidt om året skal et barn have? Jeg håber det.

I religioner har der været opmærksomhed på renhed og urenhed og der findes utallige renselsesritualer og foreskrifter for, hvornår og hvordan man kan nærme sig det guddommelige uden at bringe urenhed med sig til det hellige. Det er på en måde et religiøst instinkt, som hos nogle kommer til at fylde: er jeg mon ren nok til at modtage Guds kærlighed? Er jeg værdig nok? Og der bruges tid på at blive god nok, endda perfekt, så man med god samvittighed kan henvende sig til Gud.

"Ikke det, der går ind i munden, gør mennesket urent, men det, der går ud af munden, det gør mennesket urent!"
Med disse ord flytter Jesus diskussionen om rent og urent fra det ydre, fra kroppen, til det indre, til hjertet og moralen. Men det giver os ikke bedre muligheder for at blive rene. Netop hvis man tænker over påsken, må den tvinge os til at indse hvad vi mennesker er og hvad vi er i stand til, dengang vi forsøgte at forsage Gud ved at hænge ham op på et kors. Også fra vores eget liv kan vi i stilhed finde eksempler på det, vi ønskede, at vi ikke havde gjort, det, vi aldrig fik gjort, de sårende ord. Det sker. For selv dem, der gør sig allermest umage.

Med fødderne går vi på jorden. Sådan er vi skabt, til at gå på jorden sammen med alle de andre mennesker, til knus og kram og nærvær, til at dele brød og vin og kaffe ved samme bord. Her på jorden snavses vores fødder til af skidt og møg, andres skidt og møg, og vores eget. Alt levende er samtidig snavset.

Jesus ser disciplene og os som dem vi er. Han siger ikke at det alt sammen er godt. Men han vasker vores fødder og gør det med kærlighed. Den kærlighed får vi, om vi er rene eller ej. Dermed stiger Gud ned fra tronen, også den, vi sætter ham op på, når vi tænker, at vi skal fortjene hans kærlighed. Han frasiger sig at være konge og frasiger sig at bruge magt og frygt til herske med. Han bliver et menneske, en tjener, en slave, og i det åbenbarer han Guds rene væsen: at give alt til os.

 

Så vi kan roligt gå. For fødderne og jorden – de hører sammen.

Langfredag 2020

Langfredags tekster: https://www.bibelselskabet.dk/langfredag-fra-anden-raekke


”Der er intet i verden så stille som et hjerte, der er holdt op med at slå”. Sådan siger Mester Absalon i Carl Th. Dreyers film Vredens Dag.

Når nogen dør er de ikke bare væk, forsvundet ud af verden. De er fraværende. Og tilstede som fraværende. Nærværende i tanker og minder. Derfor er stilheden efter døden en stilhed som ingen andre. Derfor er tomheden efter døden end tomhed som ingen andre.

Flaget er på halvt. Du kan give dig selv lov til at sørge i dag over alt, du mistede, som efterlod din verden stille og tom. Gud sørger med dig.

Grundtvig siger det sådan i et vers (ikke medtaget i salmebogen) fra Hil dig, Frelser og Forsoner: ”mig fra korsets træ betragter/ du med dyb medlidenhed.”

Den korsfæstede ser din smerte og dit tab. Du er ikke alene.

PÅSKEDAG 2020

https://www.bibelselskabet.dk/paaskedag-fra-anden-raekke

 

Hvad er et menneskeliv værd? Er vi mennesker mon de penge værd, som der bruges på os? Det spørgsmål er blevet stillet på ny, især af (sundheds)økonomer, der selvfølgelig gør deres arbejde med at beregne prisen på at redde en patient med Covid-19 og med at overveje, om denne nedlukning af samfundet er det værd. Det giver anledning til overvejelser også for den enkelte, f.eks. en kvinde i ”farmoralderen”, der giver et interview til netmediet Zetland. Hun siger, at ”hvis alt det her er sat i værk for at redde sådan en som hende, så synes hun faktisk ikke, at det er det værd.” Tanken om at den yngre generations liv går i stå for hendes skyld, kan hun ikke se nogen grund til.

“Det er også sådan helt … Jeg synes, jeg er et ganske overflødigt menneske.” Selv om jeg ikke kender kvinden rejser der sig allerede der en protest i mig. I hvert fald har hun tre børn for hvem hun ikke er overflødig. Og er et menneske nogensinde overflødigt?

 

*****

 

Der var engang to gode venner. To mænd, hvis venskab var berømt, men hvor afslutningen på det venskab var endnu mere berømt. De var begge teologer og det endte i en heftig debat om, hvordan Gud skulle nærmere forstås. Det hele kulminerede, da den ene skrev en bog og den andens svar straks kom: svaret var en artikel med titlen ”NEJ”.

 

Nej. Et voldsomt ord.

 

De så ikke hinanden i 30 år. Da de begge var blevet to gamle mænd, fik ”nejsigeren”, Karl Barth, besked om, at den anden var alvorligt syg. Fordi han selv var blevet svag, ude af stand til at rejse, sendte han et brev, der skulle læses op for den syge.

 

”Kære Pastor,

Dit brev fra d.2. rørte mig dybt.

Hvis jeg havde været mere i vigør efter 2 års sygdom, ville jeg tage det næste tog for at trykke Emil Brunners hånd igen.

Hvis han stadig er i live og det er muligt, så sig til ham, at jeg overgiver ham til VORES  Gud. Og sig til ham, at den tid for længst er forbi, hvor jeg mente, at jeg skulle sige nej til ham.

Og sig; at vi alle kun lever, fordi en stor og barmhjertig Gud siger sit nådige ja til os alle.

Med tak.

Hilsen....Karl Barth. ”

 

Forestil jer det. At modtage sådan et brev. Måske lidt sent, men alligevel: Det er en glæde at få et ja fra et andet menneske. Det er også en glæde at give sit ja til en anden.

 

Med sit brev siger brevskriveren både ja til sin ven og deres venskab (efter et langt nej) og han bekender også troen på en Gud, der siger ja til mennesker.

 

Vi er mennesker. Meget forenklet kan man sige at der er to tilgange vi møder hinanden med: åben eller lukket. Nogle gange siger vi ja, nogle gange nej, vi kan fortryde begge dele, have dårlig samvittighed over at afvise nogen, ærgre os over at vi kom til at sige ja til alt for meget eller det forkerte. Vi kan heller ikke bestemme andres svar til os. Nogle ja'er og nej'er kan komme til at afgøre hvem vi deler vores tilværelse med, og hvem vi er adskilt fra. Nogle gange er det os der bliver lukket ude.

 

Så er der Gud. ”Vi lever alle kun fordi en stor og barmhjertig Gud siger sit nådige ja til os alle.” Påskedag blev Jesus Kristus oprejst fra de døde. Jesu Kristi opstandelse er Guds ja til ham og til os. Og opstandelsen er kun et ja. Der findes ikke afvisning i den.

 

Gør Jesu opstandelse egentlig den store forskel, kan man spørge? Ingen ved helt hvad der skete og det er umuligt nu at efterprøve, afhøre og undersøge nærmere. Og ser man ud, så er der altså ikke sket de helt store forandringer siden Jesus opstod: På kirkegårdene står gravstenene på deres plads, og gravene de er langt fra tomme. Ikke engang den mest ihærdige konsulent eller ministerium på Christiansborg kan regne på måder, så det ser ud som om vi ikke skal dø.  For de fleste indeholder livet også smertefulde oplevelser, uretfærdigheder, tab. Det er let at se, nogle mennesker lever under vilkår der slet ikke er dem værdige. Der er meget ubrugt godhed i verden. Der er plads til forbedring. Der er plads til oprejsning.

 

Vores situation er mere som den beskrives i Petersbrevet. Vi har ikke set, men vi har hørt: Vi må tro på Jesus uden at have set ham. Vi må tro på opstandelsen uden at selv at have været til stede. Vi må tro på, at Gud holder de løfter han giver, når han siger, at vi har meget godt i vente.  De første linjer af Petersbrevet læses også ved alle dåb og begravelser: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.” I dåben får vi direkte besked om, at opstandelsens ja til os alle, også gælder os personligt.  Her kaldes hvert menneske ved sit eget navn og får at vide, at det er Guds barn.

 

Så hvis vi som Grundtvig i samtale med påskeliljen stiller spørgsmålet: ”Er det sandt? har vi noget at betyde?” eller overvejer om vi er overflødige eller andre er det hele værd, så er svaret at finde her – også selv om man ikke kan bygge en samfundsøkonomi op omkring det. Ja. Gud blev menneske, født i Betlehem, fordi han ønskede at være her, hvor vi er, dele vores vilkår. Han døde og opstod, for at vi kan være der hvor han er, nu og efter døden.

 

Hvilken glæde det er at få et ja! Ligesom foråret overtrumfer vinteren, der skabes nyt omkring os, lærken synger faktisk igen, solen har stået smukt over fjorden de sidste dage. Sådan klinger Guds ja igennem og omfatter os alle.

 

Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påske-morgenrøde:
Hvad er segl og sværd og skjold
mod den Herre kæk og bold?
Avner kun, når han vil ånde,
han, som svor os bod for vånde.

 

Glædelig påske!

 

 

Citeret fra: https://www.zetland.dk/historie/sowGAVwn-aejQ9Dar-313a8

Kalender

BegivenhedDato

Koncert i Øsløs kirke med Ida Riegels og Frederik Munk Larsen

Ida Riegels er uddannet cellist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har …

23. jul 19:30
20:30
23. jul 19:30 -
20:30

Orienteringsmøde vedr. menighedsrådsvalg

  Mødet finder sted på Vesløs kro med samme koncept som sidst: tapas-vin-kaffe

11. aug 19:00
21:00
11. aug 19:00 -
21:00