Øsløs kirke - Vesløs kirke - Arup kirke

Kirkeklokker og bedeslag


(Fra Haderslev Domprovstis hjemmeside)

Kirkeklokkerne anvendes dagligt og indgår i den grad i byens lyde, at vi næppe tænker over det. Morgen- og aftenringningerne stammer fra kirkens gamle tidebønner, men som er blevet til "at solen ringes op og ned". Ringning i forbindelse med store fester, bryllupper og begravelser. Vi tænker dog mest på klokkeringningen i forbindelse med søndagens gudstjenester.

Klokkerne kan opleves og lyder forskelligt, for der er forskel på, om der ringes, klemtes eller kimes, - og om klokkerne slås let og hurtigt eller tungt og sorgfuldt, om det er til glæde eller i sorg. Klokkerne er nemlig et musikinstrument, i øvrigt et af kirkens ældste!

Vi har haft kirkeklokker i Danmark lige siden vikingetiden. De har været brugt også til meddelelser om krig og fred, dødsfald, ildebrand og når folk skulle kaldes sammen i vigtige anledninger. Kirkeklokkerne indgår i kirkens liturgi på en sådan måde, at gudstjenesten hverken begynder med orgelspil eller indgangsbøn, men med klokkeringning og bedeslag!

Bedeslagene har fra gammel tid haft deres særlige betydning:
3 slag for Gud Fader: Skaberen - styreren - opretholderen.
3 slag for Guds Søe: Frelseren - forsoneren -genløseren.
3 slag for Gud Helligånd: Talsmanden - trøsteren - vejlederen.

Kirkeklokkernes betydning fremgår først og fremmest af vore salmer: " Nu ringer alle klokker mod sky" - "Det kimer nu til julefest" - "Kimer, I klokker" - "Klokken slår, tiden går" o.s.v. Alle sammen er disse salmer med til at tyde vort menneskeliv og sætte ord på de anelser og fornemmelser vi har, når vi står over for de største ting i livet. Den største hyldest til kirkeklokkerne er dog Grundtvigs salme "Kirkeklokke mellem ædle malme", nr. 783 i salmebogen.

Tilbage til siden om kirkeklokkerne.

Kalender

Ingen begivenheder fundet.